Fokus 3: Plast på godt og ondt

Fokus 3 

Fokus 3 handler om plast, plastik.

Hvad er plast for et materiale? Hvordan bliver det fremstillet? Hvilke typer plast findes der? Hvad er godt ved plast? Hvilke problemer kan plast give for miljøet? Og 100 andre gode spørgsmål.

Vejledning

Geografi: Temperaturen stiger - klima under forandring

Middeltemperaturen

Matematik: Hjælpeark til trigonometri

Trigonometri

Geografi - Feedbackmekanisme

Send dine to pixton i Teams Geografi (så alle kan se dine tegneserier)

Fokus 1 og Fokus 2 - Skriv en fysikrapport om én af fokusområderne

 Skriv fysikrapport om  

Fokus 1 (bæredygtig energiproduktion)  

eller 

Fokus 2 (Strålings indvirkning på levende organismer) 

 

Fokus 1: Skriv en fysikrapport om tre forsøg: 

Induktion  

Vekselstrømsgeneratoren 

transformation 

Fokus 2: Skriv en fysikrapport om tre forsøg:  

UV-lys og måling med UV-perler (i dette forsøg skal du selv lave en vejledning)  

radioaktive kilders rækkevidde og gennemtrængelighed 

halveringstid vist med terningkast med terninger 

 

Du skal vælge at skrive om Fokus 1 ELLER Fokus 2.  

Ekstra: Du må gerne lave begge rapporter. 

Brug worddokumentet som jeg har sendt til dig i elevintra og i Teams. 

Her er også forsøgsvejledninger som pdf.filer.

Du kan også hente forsøgsvejledningerne på NaturensUnivers9-hjemmesiden.

 

Afleveringsdato: 19. december 2023 i Teams  

Vejledning til at skrive fysikrapporten:

 

1) Sæt dig ind i forsøgene i pdf-filerne - hvad handler de om? Hvad er formålene med forsøgene? 

2) Skriv en problemstilling som passer til de tre forsøg

3) Opstil en hypotese, hvor du skriver hvad du regner med at vise og få ud af forsøgene

4) Tag billeder i fysiklokalet af opstillinger og udstyr til forsøgene 

5) Skriv rapporten - og brug nogle af mine hjælpespørgsmål

Atomet og kædereaktion

Kædereaktion

Model af kædereaktion lavet af elev i 9c.

Fokus 2: Halveringstid

Halveringstid

Det er den tid der går, inden halvdelen af en radioaktivt isotop har udsendt stråling og dermed omdannet til en anden isotop.

Alfa-henfald udsender en radioaktiv isotop en heliumkerne. Isotopen hopper 2 ned og 2 til venstre på isotopkortet fordi den afgiver 2 protoner (2 ned) og 2 neutroner (2 til venstre i koordinatsystemet).

Det sker på et eller andet tidspunkt. Vi ved ikke hvornår.

Am-241 har en halveringstid på 432 år. Det kan du aflæse på isotopkortet.

Det vil sige:

Hvis vi har 1 kg Am-241, så går der 432 år og så er 0,5 kg omdannet til Np-237.

Undersøg halveringstid i en model med terninger

I modellen er en terning en radioaktiv isotop. Et terningkast er en tidsenhed. 

Vi kan sige, at vi kaster terningerne én gang hvert minut. 

Hvis terningen viser en 6ér, så henfalder isotopen. Hvis den viser 1-2-3-4-5, så henfalder den ikke.

Hvordan vil resten af kerner udvikle sig som tiden/antal terningkast går?

9b målinger med 15 og bagefter med 77 terninger

9c kastede 80 terninger. Og det kom til at se sådan ud:

Halveringstiden på terningkast-atomet er 4. 

Det vil sige, at efter 4 kast er halvdelen af terningerne til 6ére og dermed henfaldet.

Teorien

Naturfagsprøven i biologi, geografi og fysik/kemi

Naturfagsprøven

Fokus 2: Mål radioaktiv stråling i fysik/kemi-lokalet

Mål radioaktiv stråling

Brug regnearket og mål på de radioaktive kilder: Alfa, beta og gamma

Mål altid baggrundsstrålingen fra rummet og undergrunden.

Og træk baggrundsstrålingen fra dine målinger på kilderne.

Hvorfor?

Mål rækkevidde (hvor langt bevæger radioaktiv stråling sig gennem luft?)

Mål gennemtrængelighed (hvad bliver stråling bremset af)

Mål hvilken farve lys der er bedst for en solcelle

Mål UV-stråling med uv-lampe og uv-perler og undersøg hvad der bremser uv-stråling

Teorien siger:

Alfa rækker ca. 5 cm

Beta rækker ca. 10-15 cm

Gamma rækker flere meter

Alfa bremses af papir

Beta bremses af aluminium (eller en tyk bog)

Gamma bremses af bly

Fokus 2: Henfald

 Byg en kerne og se henfaldet, hvis kernen er ustabil

Klik her

Fokus 2: Isotop-kortet og radioaktive henfald

Isotop-kortet

Klik her

Geografi: Verdensrekord: Oktober blev den varmeste nogensinde målt

 Verdensrekord: Oktober blev den varmeste nogensinde målt

dr.dk/nyheder - 8. november 2023

Oktober 2023 har globalt set været den varmeste oktober, der nogensinde er målt.

Det har EU’s klimatjeneste, Copernicus, netop offentliggjort.

Middeltemperaturen på verdensplan for oktober endte på 15,30 grader. Det er 0,85 grader over det normale for perioden 1991-2020, og samtidig ligger det 0,40 grader over den tidligere rekord, som blev målt i oktober i 2019.

Kigger vi på året 2023 som helhed, er den globale middeltemperatur - indtil nu - den højeste nogensinde registreret. Året er ikke slut endnu, men meget tyder efterhånden på, at året 2023 som helhed ender med at blive det varmeste år nogensinde.

GEOS C - klima under forandring - Lav en klima-tegneserie

Feedbackmekanisme i globale klimaforandringer

Lav 2 klima-tegneserie-striber i Pixton i Skoletube.dk

Du skal arbejde sammen med din "tal-pænt"-makker.

Tegneserie 1

Den ene skal handle om fordele ved klimaforandringer, som fx bedre feriemuligheder i Danmark, dansk vinproduktion, nye dyrearter, mulighed for at dyrke flere afgrøder osv.

Tegneserie 2

Den anden skal handle om problemer ved klimaforandringer. Det kan fx handle om ørkenspredning, øgrupper der forsvinder, voldsomme oversvømmelser, flere dødsfald på grund af temperaturen.

Fokus 2: Kapitel 5 - stråling og isotoper

OPGAVEN kapitel 5 - stråling og isotoper

Gruppeopgave for 2-3 elever 

Vælg kapitel 5 i Naturens Univers 9 

1. Skriv 6-8 arbejdspørgsmål som passer til kapitlets faglige indhold
2. Besvar jeres arbejdspørgsmål (med korte sætninger)
3. Vælg en spændende problemstilling, når I har svaret på jeres arbejdspørgsmål
4. Vælg 3-4 forsøg fra forsøgene i Naturens Univers 9 
5. Tegn en model ELLER byg en model ELLER lav en model i Coding Lab
6. Lav 1 A4-ark med jeres navne, kapitel, arbejdspørgsmål, problemstilling, liste over forsøg og billede af model.

Søg efter forsøg i 

Naturens Univers 9 (her finder du vejledninger til forsøg til kapitel 4)

Testoteket (her skal du søge efter undersøgelser til din problemstilling). Søg fx "sol" eller "stråling".

PhET - kernespaltning - animation af kernespaltning U-238 rammes af en neutron.

Når du har fået godkendt problemstilling og arbejdspørgsmål, skal du stille forsøgene op i fysiklokalet.

Find materialer i skabene og stil frem. 

Måske skal du dele udstyr med en anden gruppe - så må du tegne en tegning og vise forsøget.

Atomkraft og kernespaltning kommer i kapitel 7.

Naturens Univers kapitel 4 - 5 - 6 - PROBLEMSTILLINGER

Liste over problemstillinger

Problemstilling + forsøg + undersøgelser + modeller

Arbejdspørgsmål og svar er baggrundsviden 

Kapitel 4 - vælg én problemstilling

• Hvordan bliver mennesker (og/eller planter) påvirket af stråling?
• Hvordan fungerer solenergi og hvordan udnytter vi Solen 100%?
• Kan vi erstatte fossile brændstoffer med solenergi?
• Hvordan påvirker Solen mennesker psykisk og fysisk?

Kapitel 5

Kapitel 6

Kapitel 7

Kernefysik - tavlenotater 9b og 9c

 Her er tavlenotater fra undervisningen i kernefysik

Et atom består af en kerne med protoner og elektroner - og en skal med elektroner.

Kemikere er interesseret i elektronerne i den yderste skal af elektroner.

Kernefysikere kikker kun på kernen og hvad er sker med antallet af protoner og neutroner i kernen. 

Atomer i et grundstof, fx kulstof, har altid 6 protoner. 6 protoner gør atomet til et kulstof-atom.

Men der kan være forskelligt antal neutroner.

Det kaldes isotoper, når der er forskelligt antal neutroner i kernen.

Massetallet er det samme som neukleontallet, altså neutroner + protoner

En neutron vejer 1 u (unit)

En proton vejer 1 u

En elektron vejer meget meget mindre. En elektron vejer 1/2000 u

Isoptoptavlen er et koordinatsystem. 

X-aksen er neutroner.

Y-aksen er protoner. 

På tavlen kan man se at tunge kerner indeholder mange neutroner. 

Tre typer radioaktiv stråling

Alfa-henfaldet er en helium-kerne (2 protoner og 2 neutroner) som skydes ud fra den radioaktive isotop.

Elementarpartikler i et atom: protoner, neutroner og elektroner

GEOS C - Klima under forandring

I uge 43-49 arbejder vi med Geos C kapitel 2 om Klima under forandring

FOKUS 2 - OPGAVEN kap. 4 - Stråling og hvordan stråling påvirker levende organismer

Fokus 2 OPGAVEN 

Kapitel 4 handler om stråling fra Solen - og hvordan det påvirker os

OPGAVEN

Gruppeopgave for 2 

Vælg kapitel 4 i Naturens Univers 9 

1. Skriv 6-8 arbejdspørgsmål som passer til kapitlets faglige indhold
2. Besvar jeres arbejdspørgsmål (med korte sætninger)
3. Vælg en spændende problemstilling, når I har svaret på jeres arbejdspørgsmål
4. Vælg 3-4 forsøg fra forsøgene i Naturens Univers 9 
5. Tegn en model ELLER byg en model ELLER lav en model i Coding Lab
6. Lav 1 A4-ark med jeres navne, kapitel, arbejdspørgsmål, problemstilling, liste over forsøg og billede af model.

Søg efter forsøg i 

Naturens Univers 9 (her finder du vejledninger til forsøg til kapitel 4)

Testoteket (her skal du søge efter undersøgelser til din problemstilling). Søg fx "sol" eller "stråling".

Når du har fået godkendt problemstilling og arbejdspørgsmål, skal du stille forsøgene op i fysiklokalet.

Find materialer i skabene og stil frem. 

Måske skal du dele udstyr med en anden gruppe - så må du tegne en tegning og vise forsøget.

Naturens Univers 9 - billeder og tegninger fra bogen

Naturens Univers 9 kapitel 4