Jorden er et stort økosystem.
Solen tilfører Jorden energi i form af strålingsenergi og varmeenergi.
I 4-5 milliarder af år har Solen været rimelig stabil og sendt energi til Jorden.
Jorden har en tynd atmosfære af N nitrogen, O ilt og en lille smule CO2 kuldioxid.
Kuldioxid er en drivhusgas, som holder Solens varme på Jorden.
Når Solens stråler rammer Jorden, reflekteres nogle af strålerne væk fra Jorden.
Men drivhusgasserne sender de infrarøde varmestråler tilbage til Jorden igen.
Uden drivhuseffekt ville Jorden være -18°C i gennemsnit.
Den naturlige drivhuseffekt og vandet kredsløb hænger sammen.
Med drivhusgasser i atmosfæren er temperaturen på Jorden i gennemsnit 20°C.
Vand findes i tre tilstandsformer på Jordens overflade,
nemlig fast, flydende og gasformig.
Solens varmeenergi driver vandet i kredsløb og det ses som fordampning
over havet, fortætning, nedbør, nedsivning, grundvand, overfladevand
og i åer og floder,
hvor vandet løber tilbage til havet.
Livet opstod i havet for 3,7 milliarder år siden.
Den naturlige drivhuseffekt og fotosyntese og åndring. Kulstof er i kredsløb.
Det kaldes kulstofkredsløbet.
Fotosyntese i planters grønne blade lagrer solenergi i glukose
og bruger herved kuldioxid og vand.
Respiration eller ånding foregår i dyr og planter, når ilt og glukose forbrændes
og bliver til energi.
Energi som planter vokser af, og dyr vokser og bevæger sig med.
Livet udvikler sig gennem 3,7 milliarder år. For 2,6 mia. år siden opstod
de første eukaryoter, altså celler med DNA i cellekerner.
I Den Cambriske Eksplosion for 541 millioner år siden kom der dyr
og planter af alle mulige slags.
Den menneskeskabte drivhuseffekt påvirker indeholdet af CO2 i atmosfæren
og dermed klimaet på Jorden.
Siden 1880 er Jordens gennemsnitlige temperatur steget med 1 grad.
Selvom det ikke lyder af meget, har det store konsekvenser for vores klima.
Mennesker påvirker kulstofkredsløbet ved at brænde fossile brændsler.
Kul, olie og naturgas, som gennem millioner af år har ligget lagret i jorden,
brændes af og udleder CO2.
Klimaet forandrer sig. Havis og gletsjere smelter, vandstanden stiger i havene,
og der kommer længere og mere intense hedebølger.
Alt efter hvor mange drivhusgasser vi udleder til atmosfæren, tyder meget på,
at det kun vil blive voldsommere i fremtiden.
Kilde:
Jorden om Jorden, Johan Olsen, Politikens Forlag
Undervisningsmateriale Kulstof og vedvarende energiteknologier
(hvor jeg har lånt et par sætninger)
